Fredensborg Hallen

Kastanievej 18

3480 Fredensborg
Bestyrelsen Fredensborg kommune Idrætsklubber i hallen Café Time-out Mere om hallen og hallens formål

Velkommen til Fredensborg Hallen

Fredensborg hallen fylder 40 år den 8. november 2009.

Den 8.november 1969 var en stor dag for Fredensborg by, her blev byens hal indviet. Forud var gået mange års indsamling, her var de berømte modeshows, hvis primus motor var kørerlærer Sv. Aage Hansen som gennem 9 år skaffede mange penge til hallens byggeri. Her var folkeindsamlinger og der var håndværkere, der annoncerede for store beløb. Kreativiteten fejlen intet. Byen fik sin – En hal til en hel by, som var mottoet for indsamlingerne. Meget frivilligt arbejde lå bag opførelsen og arkitekten var den her boende Arne Gotved, der blev ”tvunget” ind i sagen og fik et beløb på 10.000 kr. for hele sin medvirken, ikke en kr. mere sagde Poul Larsen. Og sådan blev det. Gotved var senere i mange år var arkitekt med ansættelse i kommunes tekniske forvaltning.
Byggeriet blev svært, for Lykkemosen er, som ordet siger, en mose. Og på grunden havde Fredensborg Skoles mangeårige lærer Hr. Gilberg sine får gående. Der blev banket 26 store beton pæle ned ,den længste på 26 meter. Det to halvandet år at bygge  den 2.200 kvm. Store hal.

Fredensborg-Humlebæk kommune havde heller ikke i 60'erne nogle penge. Men nabobyen Humlebæk havde vist vejen frem om hvordan man samler penge ind. Kommunen stillede dog grunden til rådighed og senere kautionerede kommune for godt 2.mill.kr.
At nævne var også at Berleburg Klubben disse år var oprettet, og denne første besøg i Fredensborg blev bl.a. beæret med overrækkelse af borgmester Bewseunge med 5.000 gode danske kroner. Et meget flot beløb dengang.

Mange var forgangsmænd for hallens opførelse. At nævne et par af de kræfter var det tidl. byrådsmedlem Poul Larsen, Verner Pedersen hovedformand i FBI, Byrådsmedlemmer Jørgen Linde og Keld Sørensen samt Harry Hansen leder af Skovholmgård.
Hallen blev åbnet med taler af Kong Frederik d. 9, der var ledsaget af Dronning Ingrid samt af Kurt Møller Dansk Idrætsforbunds formand og  formanden for hallen Poul Larsen.
Der blev festet en lang dag og aften. Søgningen til hallen var den dag så stor, at der måtte indføres afspærringer for ikke at det hele skulle ende i ragnarok.
Der var bl.a. gymnastikopvisning af elitegymnaster fra Frederiksborg amt.
Hallen kostede i 1969 – 2,7 mill. kr. Ca. 1200 kr. pr. kvm.

Det gik rimeligt med økonomien i mange år, men så i 1982 kom der knas i maskineriet, idet hallen havde et underskud på 715 kr.  (Syv hundrede og femten kr.)
Senere i 1995 gik det helt galt, her et underskud på 36.000 kr. Så gik man i forhandlinger med kommune, der i 1995 køber hallen af den selvejende institution for 4,1 mill.kr.
Siden har hallen været kommunal og er i dag en selvforvaltende hal med en bestyrelse på 5 personer, heraf 2 fra byrådet og 3 valgt fra klubberne.
I begyndelsen af 2002 måtte hallen igennem en lang periode med store problemer. Der var dels fundet kloaker der nedbrudte, dette skabte rottebesøg, dels var varmerørene i hallens gulve brudt sammen, og dels var der et utæt tag. Men der blev grebet ind og nyt gulv, nyt tag samt varme omlagt. I alt en investering på mere ca. 1,7 mill. kr. blev brugt over nogle år.

Poul Larsen var formand for hallen i mere end 25 år. Blandt efterfølgerne var byrådsmedlemmerne Carsten Wulff, samt Hans Jørgen Hende, konservativ repræsentant.  Begge har lagt et stort arbejde i hallen.  Mange frivillige, som udpegede personer, har ligeledes gennem årene lagt store kræfter i hallens drift og trivsel.

I dag er det primært Håndbold og Badminton – samt Tennis der bruger hallen i aftentimerne. Derudover bruger de tre kommuneskoler hallen i dagtimerne. I alt er hallen normalt i brug hverdag fra kl. 08.00 til 23.00. Det slider og et ønske for fremtiden må være en ny afdeling så hallen bliver til en tvillinge hal. Der er udarbejdet fine tegninger på dette, og skulle kommunens økonomi en dag bedre væsentligt vil ønsket atter blive fremlagt for  byrådet.

Såvel Fredensborg Boldklub og som Fredensborg Gymnastikforeningen har arrangementer i hallen. Der er store dage med den årlige gymnastikopvisning og FBIs kendte nytårs-indefodbold-turnering. I særlige tilfælde låner Humlebæk Håndbold også hallen til deres arrangementer.

Lørdage og søndage er der normalt altid stævner. Hallen er stadig det store samlingspunkt for byens borgere. I hallen har også Fredensborg Fittnes Forening sine motionslokaler, hvor der er mange medlemmer, her har medlemmer selv nøgle til hallen og kan komme og gå som de vil. Restaurant Time Out, kendt for sin gode mad og med selskabslokaler, besøges af mange borgere. Her holdes konfirmationer, bryllupper, receptioner osv. 

Hallen har de sidste par år under den nuværende bestyrelse udpeget af byrådet, med formanden Charlotte Sander (A) og næstformanden Egon Frandsen  (V ) foretaget rigtig mange investeringer, med det formål, at gøre hallen mere ”venlig” og tidssvarende.

Bestyrelsen består derudover af repræsentanter fra foreningerne i hallen, det er Jørgen Holm som også er hallens WEB master for hallens hjemmeside – www.fredensborghallen.dk samt af  Jesper Holm og Carsten Dreyer hhv. håndbold og badminton.

Indgangspartiet har fået ny besparende belysninger. Der er kommet møbler og store grønne planter i forhallen. Dette giver besøgende en mere ”varm” velkomst. Der er kommet handicap elevator til Balkonen hvor Time Out ligger. Der er lavet handicaptoilet samt et baby puslerum. Et nyt mødelokale der gratis udlånes til foreninger i byen, med plads til 18 personer og velindrette til møder med tavler osv.

De gamle, og i mange år lukkede 2 stk. saunaer er nedlagte og her har klubberne og én af skolerne fået depotrum. Gymnastikforeningen har ligeledes i hallen fået et nyindrettet depot rum.

Der er foretaget kloakreparationer og der er her i foråret 2009 malet en hel del i hallen, nye farver og mere lyse og venlige farver.

Også sidegangenes stærke strømslugende neonrør med mere end 100 rør er nedlagt og erstatte af ny Co2 besparende belysning. Foran indgangspartiet er der kommet mere lys, og de gamle er udskiftet til energirigtige lamper.  Derudover er der installeret tyveri overvågningskameraer såvel ude som inde. Disse har været i brug et par gange for opklaring af hærværk og har virket. 

Bestyrelsen fortsætter sin investeringsplan i 2010, hvor bl.a. halgulvet skal have en kærlig behandling og indgangsområdet skal i samarbejde med Park og Vej have et løft, tegninger til dette er netop udarbejdet. Ligeledes er der udendørs nu kommet 2 flagstænger

Og her vil hallens nye grønne logoflag veje sammen med Dannebrog den 8. november. 
Søndag den 8.november holdes der åbnet hus i hallen, hvor bestyrelsen afholder en mindre reception for venner af hallen, for foreninger, tidligere medlemmer af halbestyrelsen osv. 

Derudover vil der samtidig blive holdt Fernisering, hvor den kendte malerkunstner Stanley Graham der er kendt for sine meget flotte og store billeder har lavet en flot udstilling af sine værker, dels i forhallen dels på balkonen. Dette er et nyt tiltag i hallen, så gæster også kan nyde kunst ved deres besøg.

Dernæst vil der fra mandag den 9.november og frem til den 18.dec.være åbnet i hallen fra kl. 17.00 til 21.00 hvor alle kan komme og se Stanleys Grahams værker.

På selve jubilæumsdagen den 8. vil også Time Outs værtspar Jytte og Benny vise hvad de kan med deres kunst - at  lave god mad. På dagen serveres en lækker frokost fra kl. 13.00 til 19.00  med gode udsøgte råvarer og hjemmelavede ting.